Vores historie

PITMASTEREN

Mit navn er Patrick Irland og jeg er Pitmaster hos Chubby Boys Barbecue. Min historie og de første minder om ægte BBQ begyndte i Chicago Illinois allerede i midten af ​​1980'erne; Jeg var til familiesammenkomst, hvor vores familie samles hvert 4. år og det var en varm sommerdag i Chicago. Alle var i skyggen og drak sodavand imens de spillede backgammon og terninger, og jeg kan huske, hvordan mine onkler grinede, mens de forberedte kødet til smokeren, som langsomt var ved at komme op i temperatur. Der var brune papirposer som blev passeret rundt og bom-boxen spillede dagens toner imens mine berusede onkler forsøgte at vise børnene "hvordan man danser" hiphop ved hjælp af de gamle Motown trin de stadig kunne huske. Disse tidlige erindringer dannede mig som Pitmaster, fordi BBQ ikke kun er mad, kød eller sauce eller den langsomme tilberedning af kødet. Den bedste BBQ du nogensinde får, serveres på en perfekt dag ved grillen, sammen med mennesker du elsker og holder af.

 

HVAD ER BBQ?

Ordet Barbecue beskriver en tilberedningsmetode, hvor kød steges og ryges ved lave temperaturer over lang tid. BBQ er baseret på meget gamle traditioner. De indfødte i Nord- og Mellemamerika lærte de afrikanske slaver, hvordan man tilberede de uønskede stykker kød, der var tilbage fra slagtningen. I et hul i jorden (BBQ Pit) blev der bygget et ildsted, og her blev kødet dækket og langsomt stegt over lang tid. Chubbys BBQ er lavet på en importeret Medow Creek BBQ rygeovn fra Pennsylvania USA.

 

FØDEVAREKONTROL

 

Fra begyndelsen af 2024, har Chubby´s indgået partnerskab med TUTTEN. Alle fødevarer bliver produceret i deres køkkenfaciliteter. I kraft af dette samarbejde, er TUTTEN ansvarlig for overholdelse af statens fødevarekontrol. For at se kontrolrapporten og Smiley Ordningen følg venligst dette link.  Tutten - Idrætsvej 5 3550 Slangerup